Del 1

Erik: Jeg vil gerne begynde med at byde jer alle velkommen. Alle som er her, og alle som gennem os vil blive berørte af hvad vi laver her. Velkommen til alle sammen. Lad os se hvor mange det bliver.  Det ved man aldrig på forhånd. Chokyi Nyima Rinpoche har givet dette program navnet Bodhi. Det betyder opvågnen, afklaring, erkendelse, mesterskab, clear fullness, og en masse andre ting. Det er dét som Buddha opånede under bodhitræet. Jeg vil fortælle om hvad det ord betyder. Men lad os først sidde et par minutter og føle stedet og vores oprindelige sted.

I morges sendte jeg besked til Rinpoche. Jeg påmindede ham om dette program og bad ham sende sin velsignelse og inspiration. Jeg regner med han har fået beskeden nu.
Her er Rinpoches besked tillage: “Dear Erik la, Rinpoche sends his best wishes, love and blessings! Best wishes, Phuntsok.”
Om bodhi-træning forløbet
Forløbet hedder bodhi-træning. Det vi træner i her, er at være instruktør i bodhi træning. Hvad går det så ud på? Siden Buddhas tid og indtil nu har der været en million forskellige programmer baseret på hans undervisning og den undervisning som er udledt af Buddhas ord. Dette er blot en i en lang række, og der vil komme mange flere i fremtiden. Dette program er bygget op omkring hvad jeg kommer med og hvad I bidrager med. Det er ikke bespisning, men aktiv deltagelse. Det er en god ide, både for vores samfund og den måde vi uddannes på, ikke bare blindt tage ved lære og repetere bagefter, og hvis man kan det, så er det godt nok. Det er ikke godt nok. Vi skal aktivt integrere det vi taler om her i den kommende måned, prøve at være det, og gennemarbejde det dagligt. Det er ikke noget med en time på puden hver dag, men hele vores liv. Så godt vi kan!

Når man tilføjer sætningen, så godt man kan, så kan man altid! Man kan, så godt, og det er ofte meget bedre end man tror. Den instruktion fik jeg af Thrangu Rinpoche. Han sagde, det er især galt i sammenhæng med at være en bodhisattva, et bodhi-væsen. En der prøver at være oplyst. Han fortalte også, at det ikke er forfærdeligt at bryde sit bodhisattvaløfte, for så tager man det bare igen så hurtigt som man husker det. Bodhisattvaløftet er ikke som andre løfter, der, når de går i stykker er som en lerkrukke der ikke kan sættes sammen igen. Et bodhisattvaløfte er som en potte af guld. Når det får en bule kan man altid hamre det ud igen. Det er altid ok! Nogen folk siger det ser bedre ud hvis potten er lidt hamret.

Vi vil bruge disse 24 møder, fordelt over to år, på at forankre Buddhas dharma, på en enkel og forståelig måde, i vores bevidsthed. Det er der Buddhas lære tager rod. Jeg vil bidrage med to kilder; det jeg har hørt, læst og det jeg har forstået. Det er i overensstemmelse med den traditionelle måde at undervise i dharmaen på, som altid indeholder de to dele. Det er det man kan give videre. Her har vi dog en faktor til, og det er jer! I bidrager også. Min opgave er at gøre det så forståeligt som muligt, så når I fortæller det til andre (i første omgang her) at det så bliver accepteret hver gang. Og når det ikke gør, så bliver det rettet til. Når der er noget som mangler eller ikke passer ind i den måde I er på, så skal I bare sige til så finder vi en løsning. Det går ud på at finde løsninger.

Det var åbningstalen. Nu vil jeg godt bede alle om at lave følgende ønske:

Må Buddha, Dharma og den ædle Sangha
Være vores tilflugt til vi når oplysningen
Ved det gode i at give og de andre
Må Buddhas tilstand nås for alles vel

Hvert af de 24 gange vi mødes vil have et tema. Men lige som Erik, så bliver det multiple accespoints. Dvs, ikke liniært. Jeg er ikke så god til at gå, a b c d, og ned til æ ø å. Jeg kan godt lide at hoppe lidt frem og tilbage. Når vi fx om en måned eller to gennemgår tilflugt, så bliver det på flere forskellige niveauer på en gang. Almindelig theravada tilflugt, Mahayana, ydre vajrayana og den inderste tilflugt som er sindets natur. På den måde gennemgår vi en masse ting, men når hele vejen igennem fra begyndelsen. Kan I lide den stil? Sådan var Tulku Urgyen også. Multiple access. Tibetanere siger normalt de tre første linjer, hvis de skal sige sidste linje i et vers. Det behøvede Tulku Urgyen ikke. Han kunne bare sige den fjerde. Træde ind på hvilket som helst niveau. Det er rigtigt vigtigt at have den åbenhed, både i vores liv og forståelse. At kunne træde ind i en sammenhæng og virke efter bedste evne.
Dharma
Hvor kommer dharma fra? Vores forståelse af, hvad der er rigtigt og forkert, hvad der virker og ikke virker, hvad der er hensigtsmæssigt og uhensigtsmæssigt og hvad der er sandt og usandt? Svaret på alle de spørgsmål er et enkelt ord; dharma. Alle folk har en dharma. En taxachaufførs dharma, det er at køre den hurtigste vej uden snyd, få sin betaling og gøre kunden glad. En landmand har sin dharma og en  far og en mor har deres. En Buddha har også en Dharma. Som buddhister kan vi kalde det Buddha-dharma, eller bare Dharma med stort ”D”. I andre sammenhænge kan vi ikke altid bruge det ord. Så kan vi tale om, hvad der er rigtig og forkert eller meningsfuldt, essentielt og virkeligt, for det er det, som ordet betyder.

Fordi Dharmaen kommer fra Buddha, er vores første emne: Hvad eller hvem var Buddha, i vores oplevelsesverden?
Den historiske Buddha
Kongesøn med god karma

Som det første vil vi se på, hvordan almindelige mennesker oplevede Siddhartha. Dyr eller mennesker, som ikke var clairvoyante eller havde særlige evner, så ham som et barn der var født ind i en kongefamilie, som voksede op i luksus med alle tænkelige goder til rådighed. Da han nåede en vis alder blev han givet en kone til ægte og de fik børn. Før det havde Siddharthas far havde fået at vide, at hans søn er et særligt barn med fantastisk god karma. Hvis han blev en sekulær konge vil han komme til at herske over hele kontinentet, men hvis han forsager sit rige og vælger en asketisk vej, vil han blive kendt som en helgen der bringer utallige væsner til opvågning. Og hvad tænker en far, som er konge? Han tænker selvfølgelig på sit rige og på at have en efterfølger og arving. Så han gjorde alt for, at Siddhartha ikke måtte komme i tanke om et spirituelt liv. Kun smukke, unge mennesker måtte omgive ham. Kun friske blomster og frugter. Ikke noget gammelt, ulækkert og afskyeligt af nogen som helst slags. Siddhartha blev uddannet i litteratur, filosofi, sport og alle mulige ting som det passer sig for en hersker. Hvis I læser de længere udgaver af hans liv kan I se, at han udmærkede sig på alle felter på uovertruffen måde.
De fire hovedeksempler
Så skete der det, at Siddhartha ville uden for slottets porte.  Det er ikke bare et lille slot. Der er kæmper parker der hører til. Han kom udenfor, måske uden hans far vidste det. På forskellige ture så han på skift det som vi kender som de fire hovedeksempler; en der var syg, en der var gammel, en der var død og en asket. Ifølge den ydre historie vakte det i ham en forundring. Han ville vide hvorfor mennesker lever på den måde de gør, når det er så tydeligt at det kun går en vej. Alle kroppe ældes, bliver syge og dør. Hvad er meningen hvis det hele falder fra hinanden igen. Det er som at bygge et sandslot for så at vente på at der kommer en bølge. Hvordan kan det være at mennesker har den iver efter at stræbe efter noget som er omsonst i sidste ende? Det undrede han sig officielt meget over, indtil han på den fjerde tur så asketen og spurgte; hvad laver den person? Det er en der har sat sig ned for at finde virkeligheden, ansigt til ansigt, indefra. Så besluttede Siddhartha, at sådan vil jeg også være. Til en hvis grad har vi i vores eget liv gået i de samme spor. Ellers ville vi ikke være her. Det her er ikke nødvendigvis særligt underholdende i dag, og der bliver peget meget ind ad. Den første måned følger vi i Buddhas fodspor. Vi behøver ikke at klippe håret af og tage andre farvet tøj på. Det er indefra.
Ordination
Siddhartha stak af fra sit kongerige med en tjener og hest. På et tidspunkt efterlod han tjeneren og hesten og gik alene videre. Et sted knipsede han med fingrene, hvilket gjorde at alt hans hår faldt af. Nogen siger det sted ligger på Shivapuri i Nepal, men Tulku Urgyen Rinpoche var ikke helt sikker på det. Der var et sted hvor han puttede to fingre i klippen så der kom vand ud. Det brugte han til at vaske sit hår. Da Siddhartha blev munk, der var der ikke nogen der gav ham ordination. Det gjorde han selv. Det var ikke første gang. Han havde været munk i mange tidligere liv også. Der er et lille bassin hvor det vand kommer ud. Jeg har badet i det. Det er is koldt. Det er et meget smukt sted over Nagi Gompa hvor man kan se snebjergene. Det siges at ikke bare Buddha Shakyamuni, men tre tidligere Buddhaer også vaskede deres hår der inden det spontant faldt af. Siddhartha havde ingen kniv, han knipsede bare, så røg det af på en gang.

Bagefter vandrede han videre og satte sig i forbindelse med alle de spirituelle mestre, som fandtes på det tidspunkt. Han lærte, hvad de havde at sige. Hvad er den egentlige vej, den egentlige måde at indse og forstå? Der fik han dybere og dybere undervisning. Når han havde virkeliggjort deres lære, gik han videre, fordi han ikke var tilfreds.
Askese
På et tidspunkt satte han sig sammen med fem af sine Dharma-venner, under et træ på den anden side af floden ved Bodhgaya i Indien. De fastede fordi det var unødvendigt at spise og meget bedre at rense krop og sjæl. Til sidst kom de ned på at spise kun tre frø om dagen. De lagde dem under tungen, og energien fra det var nok til at holde kroppen i live i et døgn. Det levede Siddhartha på i lang tid. På et tidspunkt da Siddhartha havde gennemgået de indre stadier af de fire jhana’er og de fire formløse tilstande nåede han dertil, hvor al bevægelse i bevidstheden, følelser og tanker er stilnet fuldstændigt. Der foregår intet som helst. Bevidstheden er blot som en klar og lysende flamme. Men han følte stadigvæk at der manglede noget. Perfekt sjælsro eller sindsro var ikke godt nok.
Bodhitræet
Ifølge den almindelige fortælling, rejste han sig op og gik. På vejen blev han givet et måltid af en kvinde, der hed Sujata. Hun havde lavet et måltid af mælk fra femhundrede præmiekøer, kogt sammen med ris, smør og honning. En rigtig god, indisk rice porridge. Den næring fik hans krop til at genindtage sit fylde og skinne som var den lavet af guld. Han fik også et neg, et bundt risstrå til at sidde på. Og så gik han hen under Bodhitræet som ligger i Bodhgaya. Bodhgaya er opkaldt efter bodhitræet. Det ligger et par timers gang syd for Gaya. Her satte Siddhartha sig og lavede løftet at, intet skal få mig til at flytte mig fra det her sted før den sande og totale opvågnen er nået.
Den store opvågnen
Om aftenen kom Mara med fristelser, fortalte ham at han kunne blive konge over hele verden og universet. Alle mulige former for indbydelser og trusler. De prøvede at udslette ham gennem forskellige visioner og hallucinationer. Krig, våben og alt muligt. Det siges at alle angreb blev til blomster der regnede ned omkring ham. Om morgenen da fuldmånen gik ned og solen stod op, der havde han opnået hvad der kaldes den sande og totale afklarelse, bodhi – afklaret, oplyst, opvågnet – men Siddhartha virkeliggjorde ikke bare bodhi, men mahabodhi – den store opvågnen. Her er ikke bare alle slør og karmiske anlæg bragt til ende, men visdommens evner skinner helt klart indefra. Det er det vi prøver at efterligne hver gang vi mediterer. Vi prøver at sætte os på en måde hvor vi efterligner hvad det var buddha opnåede. Vi giver slip på de to eller fire slør, så godt vi kan, og lader den iboende indsigt og kærlighed skinne frit. Dét er det som kaldes bodhitræning. Træning i at være oplyst, så godt man kan på nuværende tidspunkt.

Buddhas virkeliggørelse

Deep and quiet, simple clear unformed
This truth, like nectar, I have found
Whoever I explain it, no one will understand
So in the jungle, silent I remain.

Dyb og stille, enkel, uskabt, klar.
En sandhed der er nektar har jeg set.
Hvem end som jeg forklarer, ingen vil forstå;
Så jeg forbliver her i junglen ganske tavs.

Med andre ord; det som indses, som værende vores virkelige natur og kaldes bodhi, er ubeskriveligt med ord og ufatteligt med tanken. Der er ingen metaforer, der til sande kan dække hvad den opvågnede tilstand virkelig er. Vores afklarede sind på bedste måde. Der er ingen ord der kan beskrive det.  Det vidste Buddha, og derfor sang han de fire linjer. Jeg ved ikke om det var let eller tungt til mode. Men så sad han der, stille og roligt. Først en uge et sted, og så gik han, en uge et andet sted. Der var syv uger hvor han ikke underviste. Hans eneste selskab på det tidspunkt var tolv dyr. Der er en lille anekdote om de tolv dyr der kom en ad gangen og gav ham en gave. Til ære for det, fik de lov at være med i de tolv stjernetegn.
Anmodning om at undervise
Der var to clairvoyante guder der kunne se, at Buddha havde ufattelig stor kunnen og kunne forklare på alle mulige planer. Ifølge Theravada traditionen er Buddha ikke en avatar. Han var ikke nogen inkarnation ovenfra, men en yderst begavet praktiserende, som igennem mange liv har trænet og derfor er i stand til at være en buddha. Andre mennesker kan derimod træne ligeså meget de vil, men har ikke samme mulighed på et liv. Det er kun nogen der kan det, og Siddhartha var en af dem.

Den ene, som bad om undervisning var Indra – gudernes konge, som bor på toppen af Mount Sumeru – og den anden var Brahma, universets hersker. De kom, og de gav to gaver. Gaven fra Indra var en konkylie, som drejer i urets retning – det er meget sjældent, da de fleste drejer den anden vej. Brahma gav et gyldent hjul med tusind eger. Derefter bad de Buddha i meget poetiske vendinger, om at dreje Lærens hjul ved at begynde at undervise. Efter de havde bedt Buddha tre gange, så nikkede han og indvilligede i at undervise.

Den tradition med at man skal bede om noget tre gange før man siger ja, bruges endnu. De fleste mestre, f.eks Chökyi Nyima Rinpoche, venter altid på at man har bedt mere end en gang før han tager til et nyt land og giver en bestemt undervisning. Ellers siger han bare ja, og så bliver det ikke til noget. Så under folk sig; “han har jo sagt ja, hvorfor gør han det så ikke?”. Så må man spørge igen. Sådan har det været i 2500 år, undtagen en gang i New York. Tulku Urgyen og Chökyi Nyima Rinpoche besøgte stedet for første gang. Der havde vi den ide at vi skal lave et dharmakursus. Vi var totalt amatøer. Jeg vidste ikke hvordan man gjorde og Chökyi Nyima Rinpoche vidste det heller ikke. Men det var andre der gjorde. Så lavede vi en lille poster og satte den op på døren hvor vi boede. Der var to som kom og fik pointing out instruktion af Tulku Urgyen i en uge. Så sagde Chökyi Nyima Rinpoche til sidst; der er en rigtigt god grund til at blive bedt om noget tre gange, istedet for bare at sige; her kommer jeg. Der lå også en død hund ved vores indgangsdør, det var måske heller ikke det mest velarrangerede kursus. Men det var det første Tulku Urgyen gav i USA. På ingens opfordring. Men han var ligeglad. Han gav lige god undervisning og dem der var med der kan huske det endnu.
Første undervisning
Så sagde Buddha: ”Ja, jeg vil undervise første gang i Varanasi!” Han rejste sig op og gik fra Bodhgaya til Varanasi til fods. De fem venner han havde praktiseret med var flyttet til Varanasi til et sted der hedder Dyrehaven i udkanten af Sarnath, i udkanten af Varanasi. De var blevet enige om at ham Siddhartha Gautama, han er no good. For han brød sit løfte om at faste. Den hellige faste som afklarer sindet til sin fuldendelse. Så når han ankommer så rejser vi os ikke op for ham, som vi plejer at gøre for hinanden. Vi byder ham ikke noget og ignorerer ham bare fuldstændig, for han er ikke længere en af os. De siger at han er blevet oplyst, men det er ikke vores stil, så vi ignorerer ham.

Men da Buddha ankom var han så smuk og skinnende, uden en fejl på hans krop nogen steder. De kunne ikke nære sig, så de var nødt til at stå op. Den mest arrogante af dem rensede øjeblikkeligt gulvet for støv, en anden arrangerede et sæde han kunne sidde på. En kom med vand og forfriskninger og den femte bad om undervisning. De brød deres eget løfte øjeblikkeligt, bare ved at se ham.
Fire sandeder
Buddha gav dem den første undervisning som kaldes, Den første drejning af lærens hjul, om de fire sandheder. Egentlig de 16 afspekter af de fire sandheder, for hver af dem har fire underafdelinger.

Egentlig er de fire sandheder ikke den rigtige oversættelse. Det betyder rettere de fire realiteter. Det forklarer hvordan vores virkelighed er. Den virkelighed ses tydeligst for en ophøjet arya; en hvis sind ikke længere er forstyrret af følelser. De fire realiteter er sande for en arya, men for et almindeligt mennesker giver de ikke mening. Så det nytter ikke vi kalder dem de fire sandheder! For hvem er de sande? Ikke for almindelige mennesker. Der føles det tværtimod som at det er det omvendte der er rigtigt.

Det er sandheden om smerte, om smertens kilde eller årsag, om smertens ophør og om vejen til smertens ophør. Dem udlagde Buddha i store detaljer, ikke bare som fire sætninger. Og så udlagde han den træning, der skal til for at virkeliggøre smertens og forvirringens ophør, som kaldes Nirvana. I den ene tale satte han alt på plads for de fem første elever. Jeg mener de nåede en tilstand af befrielse der hedder arhat, allerede ved den første tale. Det vil sige at de aldrig behøvede at vende tilbage til forvirrede sindstilstande. En arhat tilstand. Derefter blev de lærere for andre.
Fire hellige steder
Når I tager til Sarnath næste gang, kan I se statuer af alle fem der sidder foran Buddha under et stort bodhitræ. Større end live size. Så kan man sætte sig der og forestille sig at være i selskab med buddha. På mange forskellige sprog er den første tale indgraveret i granit. Både sanskrit, pali, tibetansk, kinesisk, japansk og engelsk. Det er sat op rundt om der. Det er et af de vigtige steder for buddhister at besøge.

Der er stedet hvor Buddha blev født, hvor Buddha blev oplyst, hvor buddha gav den første undervisning og hvor Buddha lagde sig ned og døde. Det er de fire steder man bør besøge. Jeg har besøgt to af dem. Der hvor han blev oplyst og der hvor underviste. Jeg mangler stadigvæk de to andre. Måske kan vi besøge dem sammen.
Traditioner af undervisning
I hans ungdom underviste Buddha ikke på almindelig vis, men på andre planer. I første omgang da han var 42 år og gav sin første tale, og derefter underviste han 40 år til. Ind til han var 82. Hvis vi samlede alt det Buddha underviste i løbet af de 40 år, ville 500 elefanter ikke kunne bære hans samlede værker. Det var rigtig meget undervisning. Det som findes er det som folk hørte, huskede og genfortalte, og som så blev skrevet ned. Det var ikke meget. Det som er videregivet i Pali-traditionen tror jeg kan bæres af én mand i en rygsæk. Det som findes i Mahayana-traditionen kan bæres af en enkelt elefant. I Vajrayana traditionen er der uendeligt meget, og vedbliver med at blive udlagt. Buddha er ikke “færdig”.

Det her er den almindelige fortolkning af Buddhas liv. Buddhas dharma kommer fra Buddha. Han levede i Indien ind til han var 82 år. Underviste i 40 år, på mange forskellige planer. For almindelige mennesker, for bodhisattvaer og for oplyste. Han underviser også på indre planer, der ikke nødvendigvis er synlige for andre.

Rune: Du sagde at arhats var fuldstændig fri af forstyrrelser. Så hvad er forskellen på arhats og Buddhaer?

Erik: Af de to slør, der har en arhat fjernet halvandet. Der mangler stadig lidt. En bodhisattvas opvågnen fjerner endnu mere. Men den sidste rest af det kognitive slør forsvinder når en arhat bliver vækket igen og indtræder på mahayana vejen, på det syvende bodhisattva trin. Han har allerede dækket de tidligere og har bare tre tilbage. Forskellen mellem en bodhisattva på det tiende trin og en buddha hedder universiel oplysning, hvor det kognitive slør er totalt fjernet. Her er bevidstheden sandt og fuldendt afklaret. Ikke bare sandt afklaret som hos en arhat. Der mangler fuldent. Det er derfor sandt og fuldendt er ret vigtigt foran oplysning eller afklarelse.  Det er en del af det kognitive slør. Især det at bevidstheden ikke har virkeliggjort sig selv. Der er nogen andre detaljer også.

Rune: Så hvad er det en arhat har virkeliggjort?

Erik: De fire segl, især fraværet af personlig identitet. Det vil jeg komme ind på til næste møde.
Buddhas virkeliggørelse i vores egen oplevelse
Det blide suk er en indgangsdør til Buddhas første sætning: Deep and quiet, simple clear unformed. / Dyb og stille, enkel uskabt klar.

Chökyi Nyima Rinpoche kan tale i timevis på de her fem ord. Det peger peger direkte på bevidsthedens oprindelige væremåde. Når vi giver slip, og ikke foretager os noget. Hvordan er vores grundtone, vores fiber, vores basale væren? Den kan forklares med de her fem ord: Dyb, det vil sige der er uendelig dybde i hvert øjeblik. Stille, betyder at det ikke er forstyrret af noget som helst. Enkelhed betyder et fravær af begreber og fortolkninger. Vi er trådt ud af det. Det er ikke begyndt endnu. Vi har bare givet slip. Ufødt betyder her usammensat. Vores basale væremåde er ikke et produkt af at vi først gør noget, og så bliver det til noget. Det er det som er før man har gjort noget. Klar betyder her at man er vågen, bevidst, tilstede, uden at det er blevet gjort, at man har gjort sig til stede, gjort sig vågen eller gjort sig nærværende. Alle planer af Buddhas lære kan fortolkes ud fra den første udtalelse han gav.

Så hver gang vi sætter os ned i meditation så er det med formålet; at indse det som Buddha har virkeliggjort: Mahabodhi, som er dyb og stille, enkel, uskabt, klar. Det kan vi bruge som en påmindelse til os selv. Deep and quiet, simple clear unformed.

Alt hvad der er skabt eller sammensat forgår igen, og det var det som Buddha blev træt af. Han ville ikke have en tillavet meditationstilstand af saglighed som kunne vare så og så mange trillioner år. Det skulle være noget der er virkeligt bæredygtigt. Bæredytig samadhi er noget vi ikke selv gør. Vi sætter os ned og holder op med at lave, gøre, prøve, fæstne, vedligeholde, holde og meditere. Alt det sætter man fra sig og det er det som kaldes meditation i Buddhas sammenhæng. Det er det vi øver os i. Skal vi give det en chance?
Meditationspraksis.
Når vi opdager tænker på noget så er der to måder at gribe det an på. Den ene måde er, at vi bare giver slip på tanken, så godt man nu kan, og så vender tilbage ved hjælp af endnu et hul efter udåndingen som tanker kan blive væk i. Det har vi drøftet mange gange. En anden måde er at se direkte ind i det som observerer, og så bliver tanken væk der. Det er en anden måde.

At ”blive væk” er ikke at blive helt væk. For vi kan ikke benægte, at vi stadig er til stede som bevidste væsner. Men vi er til stede på en anden måde end før. Mere frie.

Er det tydeligt? Det er ikke en hemmelighed længere vel? Men er det forankret til evig tid? Så det aldrig kan blive forstyrret igen? Så er der mere at arbejde med. Men har man smagt lidt på det, så har man foden på vejen. Så har man smagt på, at ”dette her, det vil jeg”. Så har man essentielt taget tilflugt og er begyndt på Dharmaens vej. Det kan formaliseres at tage tilflugt og vi vil senere uddybe hvad tilflugt betyder.
Indefra og udefra
Man kan starte indefra og udefra. Det jeg lige har fortalt her var om at starte indefra. Vi starter med; hvad er for Buddhas opvågnen og vores egen nuværende bevidsthed. Det har vi lige dækket meget kort.

Man kan også starte udefra, hvilket også er vigtigt. Det er i en enkel sætning: At opføre sig ordentligt. Det er at starte udefra og det er rigtigt vigtigt.

I Buddhas vej er det aller første skridt i at opføre sig ordentligt at være ikke-voldelig. At frasige sig at såre og skade nogen som helst. Det inkluderer en selv. Nogen som helst er både en selv og andre, lige meget hvor små og uanseelige de end er. I den næste måned og gerne fremover; ikke træde på nogen myre eller snegle. Hvis man ser dem, så træd ved siden af. Vær venlig overfor alle i møder. Jeg hører det også, så jeg er inkluderet der. Ikke sige nogen uvenlige ting. Ikke noget nedværdigende eller anstrengende kropssprog. Ingen finger i trafikken, osv. Vær i første omgang på en måde der ikke laver rav og ravage i vores relationer. Når man ikke kan sige noget som er pænt så tier man stille i stedet for at prøve at sige noget. Det er nemmere bare at tie stille. Så i den næste måned er opførsel at være flink, ikke frisk, det kommer senere, i første omgang, flink. Ikke nødvendigvis gøre noget for nogen endnu, men hold op med at gøre noget forkert. Det med at gøre noget ekstra kommer senere. Så i den første måned; ikke skæld ud. Heller ikke de idioter der ringer en op og vil sælge noget. Hver venlig og læg pænt på uden ukvemsord. I det hele taget bare vær en flink fyr og sød pige og ikke træde på nogen. Det har så meget at gøre med Buddhas lære. Det gælder alle tidspunkter på døgnet.

Nogen gange siger folk; “jeg har ikke tid til at praktisere dharma”. Tulku Urgyen sagde; “det er noget vrøvl! Vi har hvert eneste øjeblik til rådighed.” Det er ikke sådan at man praktisere nogen gange og så ikke andre gange. At praktisere betyder at gøre sit bedste. Hver gang der er et nyt øjeblik, så er der et nyt øjeblik hvor man kan være sit bedste.

Det her kaldes adfærd eller opførsel. Det jeg nævnte før om at give slip i sin oprindelige natur, kaldes view eller sigte. Jeg bryder mig ikke rigtigt om ordet udsyn. Det er ligesom en begrebsmæssig betragtning. Men sigte og syn, er at det drejer sig om at være sig selv til det fyldeste, og når man har med opførsel at gøre så gør man sit bedste. Det er essensen af Buddhas lære på det her plan.

I kender muligvis to sætninger fra Padmasambhava: Selvom ens view er så højt som himlen, bør ens opførsel være så minituøs som finmalet mel. Det vil sige, virkeligt ned til detaljen. Så det der med, alt er et og det kan være flintrende ligemeget hvordan man er og hvad man siger det hører ikke hjemme i den her sammenhæng.

Må det kostbare og ædle bodhisind
Opstå i dem det ej er fremstået
Hvor det er opstået må det ej forsvinde
Men forblive med at vokse mere og mere

Med bodhisind her, er det det afklarede, dybe, stille, ufødte, enkle og afklarede, oprindelige bevidsthed. Må det blive opdaget mere og mere i alle og enhver. Det kan vi jo godt stå indenfor.
Del 2
Må Buddha Dharma og den ædle Sangha
Være tilflugt til vi når oplysningen
Ved det gode i at give og de andre
Må buddhas tilstand nås for alles vel

Det er både tilflugt og bodhisattvaløfte. To linjer for hver.
Bodhi
Oplysningen, bodhi, afklarelsen. Clear fullness, er en mere positiv måde at udlægge det på. Det kan forklares på flere planer. For en shravaka betyder det noget bestemt, for en bodhisattva betyder det noget og for en vajrayana praktiserende betyder det noget. Samme ord, dybere mening. Tulku Urgyen kaldte det drachig dönpak, samme ordlyd, højere betydning. Buddhas lærer er ikke firkantet, sådan at når vi forstår et ord, så kan vi lægge det væk. Der er mange planer af betydning. Ordet bodhi er et  ret godt ord. Det bliver et af vores gennemgående udtryk.

Jeg vil godt sige lidt mere om, hvem buddha var ifølge Mahayana. Indtil nu har vi mest dækket den måde, almindelige mennesker, der har set eller hørt Buddha, taler om om ham på. Han var et begavet, smukt menneske med ædle hensigter. Han forsagede sit kongerige, nåede spirituel frigørelse og underviste andre i 40 år, indtil han indtrådte i nirvana. Hvad det så end er. Mahaparinirvana. Om det er det store ingenting eller, hvad er det for noget? Det skal vi undersøge stille og roligt. I det øjeblik vi selv giver slip på alle planer, formål, ønsker og impulser, bliver vi væk i samme øjeblik? Ja eller nej?

Rune: Nej

Erik: Er du sikker?

Rune: Helt sikker

Erik: Du er der stadigvæk på samme måde som før?

Rune: Ikke helt samme måde

Erik: Der er noget der er til fælles der. Noget er væk og noget er der stadig. I begyndelsen er det ikke så nødvendigt at få for mange ord på det. Men når vi giver slip og prøver at være på den måde, så skal man ikke bare slå fra, men undersøge det. Som når man kigger sig omkring i et land, som man er på ferie i for første gang. Ikke bare gå i hi, fordi nu er den god nok. Det har været så anstrengende, og nu kan man endelig slappe af. Derfor lukker man ned og så er man der, tror man. Det er ikke det, der hedder bodhi. Bodhi er fuldt aktivt tilstede, selv om man ser afslappet ud. Det er rigtigt vigtigt.
Buddha ifølge Mahayana
Buddha ifølge Mahayana er et meget anderledes verdensbillede. Der omtales buddha som en, der har gennemgået en meget dybdegående træning, fra det øjeblik hvor han i et tidligere liv først lavede beslutningen; “jeg vil opnå den sande og fuldendte bodhistilstand til gavn for uendeligt mange andre.” Fra han først ønskede dette til han satte sig under bodhitræet og manifesterede det, som kaldes “den sande og totale opvågning”, gik der tre asamkhya kalpas, tre utællelige verdensepoker. Utællig er her et tal som er 10 med 52 nuller bagved. Det udgør en kalpa. I tre af dem samlede han fortjeneste, god karma, gennemgik bodhisattvatræningen og fjernede alle slørerne gennem meditation. Den meget lange epoke gjorde, at da han endelig blev født, havde han vidunderlige tegn på sin krop. Han havde dharmahjul under sine fodsåler. Inde i hans strube var dharmakonkylien så han kunne tale flere sprog på en gang, uden at sige øh, hoste eller lave andre mislyde. Hvert eneste ord var præcist udtalt, tydeligt og fantastisk. Der er 60 måder at beskrive buddhas stemme på.

Jakob: Er det inden han blev Buddha?

Erik: Ja, han var et meget smukt menneske. Han var også født med en hårdusk mellem øjenbrynene,  der kunne rette sig ud og hvirvle op igen, sende lys ud i forskellige farver og få ting til at ske i andre folks oplevelse. Visioner i 3D. Han havde en ushnisha ovenpå sit hoved,. Almindelige smukke mennesker har måske de 32 eller 80 særlige kendetegn, men buddha har de tre ekstra. Dharmakonkylien, ushnisha og samadhi hvirvlen mellem øjnene.

Rune: I Lalitavistara står at Buddhas ushnisha er usynlig?

Erik: Man kan ikke se toppen af den, men man kan godt se den fra siden. Hvordan det kan lade sig gøre, det er jeg ikke helt klar over. Men der er ingen der er høje nok til at se toppen af ushnishaen, kigge ned på Buddhaen. Det har meget at gøre med at alt hans vitale energi aldrig var spildt, i mange mange liv. Så gik det alt sammen opad i hans krop. For at gøre plads til det, var der nødt til at være et ekstra chakra ovenpå. Det visualiserer normale mennesker oven over deres hoved, men Buddhas krop var altså stor nok til at indeholde det. Men det koster. Der skal enormt meget god karma til at “købe” sig til de ekstra tegn. Alle de firs mindre tegns samlede gode karma er nok til at få et af de 32 større tegn. Samlet ville karmaen til de 32 større være nok til at have dharmakonkylien, men ikke nok til de andre. Derfor tog det tre asamkhya æoner for Buddha at samle tilstrækkelig fortjeneste ved at være en bodhisattva, til at kunne manifestere en fysisk, synlig og hørbar krop, som andre simpelthen falder på halen over. De har aldrig set noget lignende. Det er ikke nok bare at være miss eller mister world for at kunne ligne en Buddha, der skal meget mere til. En Buddha i den form, som hedder en supreme nirmanakaya, findes der meget få af. Buddha, blandt mennesker på vores planet, er den fjerde i rækken. Ifølge Mahayana var det kulminationen af en lang træning, som endelig manifesterede sig på den måde, at han kunne undervise andre på mange planer på en gang. Det var kulminationen af en næsten uendelig lang træning, og ikke noget han opnåede på ét liv. Mange livs samlet indsats.

Der er andre underafdelinger under mahayana hvor Buddha først bliver opvågnet i en gudeverden der hedder Akanistha, nogen gange i Tushita, og så nedstiger derfra som en avatar, en allerede opvågnet person der gennemgår buddhas liv som et teaterstykke for andre, mange steder på en gang. Ikke kun i en verden men mange verdener. Her kommer vi tættere på vajrayana. I vajrayana er Buddha allerede opvågnet siden begyndelsesløs tid. Det som kaldes Buddha af andre, det er kun deres mærkater, som de tillægger det, de selv ser og oplever.
Tidløs oplysning
Buddhas sind er den tidløse, oprindeligt opvågnede tilstand, som aldrig er indgået i vildfarelse eller uvidenhed. Tidløs oplysning  er det, som kaldes Buddha. Det, vi ser som en Buddhas omrids eller aftegning, er en magisk form, som finder sted mange steder i universet samtidigt. Ifølge Tulku Urgyen, i en trillion universer på én gang. Samme Buddha, samme sind, det er hans virkefelt. At tage ansvaret for ikke bare denne planet men en trillion steder på en gang. I resten af universet er der så andre. Men, sagde Tulku Urgyen, det er kun den almindelige måde at forklare det på indenfor vajrayana. Ellers er det hinsides tal, totalt på den anden side.

På den måde har vi et spektrum af måder, hvorpå man kan beskrive, hvad en Buddha er. Ikke kun en. For almindelige mennesker, shravakas, for bodhisattvaer og for vajrayana. Hvert af dem har flere niveauer. Men i et kort overblik kan Buddha enten forklares som værende en almindelig person, som er meget dygtigt og begavet. Som en bodhisattva der har trænet i lang tid, eller som den tidsløse opvågnede tilstand.
Shariputra og Manjushri
Der er en sjov historie jeg vil fortælle. I har hørt om Dzongsar Khyentse, ikke? Han er nogen gange lidt uartig. Han er også inkarnation af Buddhas elev Manjushri som også var lidt uartig. Han kunne lide musik, dans, poesi. Når Buddha var inviteret til kongens palads, var Manjushri nogen gange ikke at finde, fordi han sad sammen med alle dronningerne i haremet og lyttede til musik og lavede pjat. Buddhas hovedmunk, Shariputra, kom og klagede, “Nu vil vi ikke finde os mere i dét der. Nu gør han sig igen uheldigt bemærket. Alle vi andre opfører os så godt, og så er der så ham der Manjushri”. Buddha gjorde noget, måske var det hans femfarvede lys fra panden, eller han rørte sin tå mod jorden, men lige pludselig kunne Shariputra se en anden verden, en anden planet. Han zoomede ind ved hjælp af Buddhas mirakuløse evner og dér så han en anden Shariputra klage til en anden Buddha over en anden Manjushri. Samme historie. Så gjorde Buddha igen et eller andet, og så så han, at der var tusindvis af andre steder hvor Shariputra brokkede sig. Buddha sagde til ham: “Forskellen på dig og Manjushri er, at du ikke er klar over, at din form er tilstede mange steder, men at Manjushri er bevidst om det.” Så det korte og det lange var, klap i. Han er på et andet plan end dig. Lad os se, måske er mange af os der, måske ikke. Dette er en anden og meget større måde at se tingene på.
At opføre sig ordentligt
Jeg tror, vi har fattet det mest nødvendige her. At tune ind, så godt vi kan, på hvad bodhi egentlig er. Det som Buddha afdækkede. Prøve at opleve det noget mere. Det er det vi alle er interesserede i og egentlig vil. På den anden side, så er vi også nødt til at opføre os ordentligt, for at kunne kommunikere det her til andre efterhånden, som vi gror i det. Det vil sige: Ikke slå nogen ihjel. Den har vi allerede vedkendt os. Nogen gange kan vi ikke gøre for det, men så kaldes det ikke at slå ihjel. Fx. når noget rammer bilruden, mens vi kører. Men vi kørte ikke ud for at ramme nogen, og det er ikke med vilje. Så det tæller ikke som at slå ihjel. Det er, at nogen kommer til skade, fordi man er ude at køre, men man er ikke direkte skyld i det. Vi aflægger også løftet her –  i første omgang – om ikke at tage andres ting. Med mindre det er givet. Ikke at voldtage nogen, eller tage nogen med vold eller bedrag på anden måde seksuelt. Det foregår der meget af i vores verden. Så det kan vi tænke over også. Så er der ikke at bagtale andre eller såre dem med hårde ord hvor, vi er ude på at forstyrre deres sindsro. Eller spilde tid ved bare at snakke om det rene ingenting i timevis. Det kender vi udemærket.

Så den næste måned; prøv at skære ned på de her tre fysiske og fire verbale. Opføre sig som et pænt menneske. Det vil gøre at alle vores relationer for mere tillid til at vi er ordentlige og når vi så endeligt siger noget, så lyttes der mere til det end ellers. Det er rigtigt vigtigt. Ellers så bliver det bare at man siger et eller andet vigtigt, og så bliver det taget som noget pjat. Det er jo ikke meningen hvis man siger noget vigtigt.

De syv punkter er: Ikke at tage liv, ikke at tage ting, ikke at tage nydelse fra andre man ikke er berettiget til (misbrug, hvilket også indbefatter psykologisk vold). At lyve, sige sårende ord, bagtale og tom sladder. De syv har noget at gøre med opførsel. Der er tre mere under bevidsthed, men dem gemmer vi lidt.
At tage løfter og beslutninger
Måden man forholder sig til løfter er ikke ved at være perfekt, men ved at lave beslutninger, og så følge op på dem så godt man kan. Det er mere praktisk. Nogen indvendinger der? Det plejer ellers at være et emne hvor folk siger, “vi vil ikke love nogen noget”, men i dag gled den ret nemt ind.

Rune: ikke en indvendelse, men det bliver sagt at når man har taget et løfte om noget og så gør sit bedste, så er der meget mere fortjeneste. Hvordan kan det være og hvordan kan vi bruge det i vores træning.

Erik: Hvis der er en beslutninge bagved, så er det en viljeshandling. Hvis man bare har levet et helt liv, uden at slå ihjel, så er det ikke en viljeshandling og så er der er ikke den mentale gode karma. Når vi beslutter noget, så er god karma formet i samme øjeblik. Fx. “jeg vil aldrig mere slå nogen ihjel”. Det gør det meget mindre sandsynligt at man så også slår nogen ihjel. At tage tilflugt det er en beslutning, bodhisattva løfte er en beslutning, en bemyndigelse i vajrayana er også en beslutning. Uden beslutningen er bare det at blive berørt med et eller andet på hovedet ikke en indvielse. Det er en velsignelse, det er ikke det samme. Beslutninger, ædle besluninger er totalt vigtige fra aller første fær. Beslutningen om at nu vil vi gerne forstå hvad bodhi træning drejer sig om. Vi vil beslutte os på at være det også. Det gør det meget mere sandsynligt at vi opdager igen og igen at vi er på den måde.
Opførsel er vigtigt
Opførsel er rigtigt vigtigt. Det gør at man bliver mere og mere sig selv bekendt og at man mere og mere kan være sig selv bekendt. Det hører 100 procent sammen med samadhi. Den uro som kaster en ud af den naturlige tilstand har alt at gøre med at opføre sig uordenligt. Det er det som distraherer. Der kommer hele tiden lydbølger fra fortiden og det man planlægger, der lyder uharmonisk.

Det her er kun begyndelsen. Der bliver meget mere at holde sig fra og holde sig til. Jeg skal nok lave en pæn balance mellem at være naturlig og så gøre sit bedste på forskellige planer.

En af de mestre jeg modtog dzogchen undervisning fra, Taklung Tsetrul Rinpoche, han gav først den ypperste pointing out instruktion og sagde derefter, øjeblikkeligt; husk at når det er fuldmåne spis ikke kød og lad være med at tæske konen og en liste af andre ting. Hans måde at se tingene på er at opførsel og indre indsigt altid skal hænge sammen. Det kan ikke være to forskellige ting.
Frihed i at binde sig selv
Det har også noget at gøre med hvordan vi går ud af en dør. Vi snører skoene før vi går ud af døren, så vi ikke træder i snørebåndene og falder ud. I det hele taget opfører os roligt, taler roligt, overvejer hvad vi gør før vi gør dem. Med andre ord, i den første del af Buddhas undervisning kan man sige;  vær ikke alt for spontan. I ved at det at være fri også har noget at gøre med fri udfoldelse. Det har vi lært i vesten. Men at være fri, i denne her sammenhæng, har noget at gøre med at binde sig selv, ikke at være spontan. Når vi kommer længere, til Mahayana eller Vajrayana, så skifter vi regler. Men det her regelsæt hører til i den her sammenhæng. Opføre sig ordentligt. Oven i det kan vi begynde at hjælpe andre, men i første omgang er det ikke at lave rav i den. Ikke at skabe uro og forstyrre andres sind, sådan at når man går væk fra dem, så har de noget at bekymre sig over. Med mindre det er noget vigtigt at bekymre sig over. Men så er vi allerede ovre i bodhisattva afdelingen, der må man godt træde folk over tæerne med gode hensigter. Ikke i den her sammenhæng.

Inge: Jeg har lige haft et par i terapi, hvor jeg kan se nogen ting, og siger det til dem. Det er vel ok?

Erik: Det må du selv vurdere.
Inge: De reagerer positivt på det.
Erik; Så er det sikkert godt. De fleste mennesker i vores sammenhæng hører automatisk under mahayana og vil øjeblikket lave den her indsigelse. Hvis det er en god mening, er det så ok? Og alle mine mestre har sagt, ja det er ok. Hvis det er en god hensigt. Men samtidigt skal vi vide hvad der virker og hvordan det virker. Fx. når man skælder sit barn ud, det kan være i en god hensigt, men hvordan virker det så? Føler den anden sig forurettet eller villig til at forandre sig? Bliver vedkommende trodsig og skaber ekstra modstand, eller åben for at lytte til en irettesættelse?

Inge: Jeg tænker fx. Hvis den ene gerne vil forholdet, og den anden ikke vil, så er der allerede en problematik.

Erik: Eller også lyver den ene, og vil gerne alligevel.

I denne her sammenhæng er det rigtigt vigtigt at vide forskellen på hvordan man sårer andre og hvordan man ikke sårer andre. Prøv at læg mærke til hvor mange chancer man har i løbet af en dag til at gøre noget forkert, eller lade være.

Rune: Der er noget jeg aldrig rigtigt har forstået i Hinayana forståelsen af det at såre andre. Fx. i en situation hvor en anden person har nogle bestemte ønsker eller forventninger til en som måske er umulige at indfri eller ikke gavnlige i længden at indfri. Så bliver personen jo umiddelbart såret når man ikke indfrier ønskerne, hvis Frej fx. vil spise is til morgenmad og jeg siger nej, fordi jeg ved det ikke er godt for ham. Men det kan også være mere voldsomt, fx i parforhold. Det parameter med ikke at såre kan jo være svært at undgå?

Erik: Så må du tænke dig om. Hvad betyder det egentligt at såre? Er det kun midlertidigt at såre eller tænker vi et langt tidsrum. Tænker vi, jeg får selv noget i hovedet, så er det mere alvor, osv.. Du kan overveje det på mange planer. I det hele taget bare det at overveje om andre bliver sårede er super godt. Mange steder skænker man det bare ikke en tanke.

I er alle sammen voksne intelligente mennesker, så jeg siger kun det her som en påmindelse. Men det er vigtigt. Specielt hvis man vil kommunikere med andre, så kan man sige noget der gør de er mindre åbne over for hvad man siger, og det skal man lade være med. Det er den korte version. Jeg kender en som gerne vil undervise, men vedkommende har været meget uforskammet i mange sammenhænge. Han ved rigtigt meget, men når vedkommende så sætter sig ned for at undervise, så kommer der meget få. De andre vil hellere være udenfor og drikke kaffe. Det hænger helt sammen med at være flink.

Så grunden til vi arbejder med det her det er ikke kun for os selv, men også for at kunne dele med andre når lejligheden viser sig. Det er derfor jeg nævner det her med god opførsel. Nogen gange så siges det at man skal bare være sig selv, og være fri. Det kan man lige hive ud af meditationsinstruktionerne. Det fører vi så over på opførsel. “Vi skal bare være os selv, sige hvad vi føler, være ærlige, ikke dække med noget som helst”. Så får man en masse uvenner nogen gange, og man kan ikke rigtigt hjælpe dem hvis de bliver kede af det, fordi de er blevet såret af den måde man var på. Så kan man ikke rigtigt sige noget. De vil prøve at skærme sig fordi det næsten på forhånd gør ondt at skulle høre ens stemme. Så det er meget vigtigt. Vi kan se det på nogen af kattene. Hvis vi har skræmt dem på et tidspunkt så varer det mange dage før de falder til ro med en igen. De kan udmærket huske det. Sådan er mennesker også. De bliver skræmt af hinanden.

Der er en historie om en af Buddhas munke, som så ret godt ud. Der var en pige der blev forelsket i ham, og hun sagde til sidst at med mindre du gifter dig med mig, og vi får børn sammen, så slår jeg mig selv ihjel. Jeg ser ingen anden udvej i det her liv. Hvis han kun havde været shravaka munk, så havde han sagt; det er dit eget ansvar, jeg følger min vej. Men siden han var bodhisattva, så sagde han ok, flyttede ind hos hende og fik et barn. Hun var glad et stykke tid, og da det så ikke virkede længere så gik han tilbage til at være munk. Det var en bodhisattva munk. Hva Jakob?

Jakob: Det har jeg også gjort det der….

Erik: Men der er andre regler for bodhisattvaer end shravakaer. Andre regler! I den sammenhæng er det mere indstilling end opførsel der er vigtigt. Men der er vi ikke kommet til endnu. Det bliver om et par måneder.

Hinayana er den gængse brugerflade til det almindelige samfund. Vores grundlov siger nogen af de samme ting. Lad være at slå ihjel, ikke voldtage osv. Samme humane principper som enhver civilisation er opbygget på. Så længe de overholdes, de humane eller civiliserede principper, så er der harmoni i et samfund eller en familie. Det er noget som alle foretrækker. Når alle kæmper mod alle hedder det ikke civiliseret samfund, men helvede. Der findes i dag et computerspil hvor man ikke er på hold, men alle kæmper mod alle. Underholdning for unge mennesker. Hvis der er noget der bevæger sig, så plaf det før du selv bliver plaffet. Sådan er det i en helvedes tilstand.

Alt den undervisning her fører til at man fjerner det karmiske slør. Man løsner og rydder op i sine karmiske slør ved at ændre sin opførsel, i en almindelig sammenhæng.

Jakob: Jeg forestiller mig at en theravada praktiserende nok ikke vil se det her på samme måde. Her siger vi, hinayana, mahayana, vajrayana, og alle steder ser vi de tre perspektiver. Hvis jeg skal ud og snakke om det her er det interessant at få en forståelse af andre perspektiver på dette.

Erik: Så holder du kortene tættere på brystet. Så deler du ikke alle kortene ud på en gang. Du er nød til at vide hvem der er til stede først.

Jakob: Jeg mener, en person som er hinayana tilhænger, ville jo nok ikke sige; “det jeg laver er det nederste i en tretrins raket”.

Erik: Overhovedet ikke. Så derfor tier du stille med det.

Jakob: Hvad ville en hinayana praktiserende sige om det her etik spørgsmål fx.

Erik: Han ville sige det er vigtigt at holde sine løfter og der er ikke nogen undtagelser. For uden etik, ingen sindsro og uden sindsro ingen indsigt. Uden indsigt, ingen frigørelse.

Jakob: Men der er jo ingen der i virkeligheden er så firkantede? Eller kun få.

Erik: Skal vi gå over til pietistisk trossamfund? Knapper og ingen lynlås. Kyse på. De findes inden for alle områder.

Rune: Det er interessant at møde theravada praktiserende og spørge dem. Så har jeg oplevet at det som vi får præsenteret som hinayana, både etik og meditationstræning, det stemmer meget overens med det som de forstår som buddhas lære i sin fuldkommenhed. Fx. har jeg en ven der har praktiseret meget i en theravada tradition der sagde; “Det er utroligt, det er så simpelt, hele buddhas lære handler jo dybest set bare om at være tilstede i kroppen”. Det var hans fuldkomne billede af buddhas lære. Så kunne jeg have sagt at sådan som jeg har lært det, er det bare en del, men det sagde jeg ikke. Det var egentlig rørende, at for ham var der utroligt meget rigdom i det. Han var meget disciplineret omkring at holde løfter.

Erik: En theravada praktiserende bruger ikke ordet hinayana. De opfatter det om et skældsord, så det skal man passe på med at bruge.

Inge: Der er utroligt meget velsignelse i det du siger. Jeg har i mange år tænkt over det med at opføre sig ordentligt, og så spurgte jeg Chökyi Nyima. Hvad synes du jeg skal arbejde med, og han sagde loving kindness. Så tænkte jeg, er der noget jeg kan så er det da det, lidt hovski snovski. Så pludseligt så begyndte den der velsignelse at arbejde inden i mig. Jeg opdagede lige præcis hvornår jeg ikke var det. Det er det jeg hører dig sige at den opmærksomhed kan vi træne i. Virkeligt at være opmærksom på, hov, det kunne jeg godt have gjort bedre.

Erik: Lige præcis. 100 procent. Du må gerne skrive din egen bemærkning ned som note.

Inge: hvis vi ikke træner vores opmærksomhed, eller hele tiden er opmærksomme på opmærksomheden, så bliver det jo kun ord.

Erik: Det er rigtigt. Den mester jeg vil sende dig et billede af. Han sagde en rigtigt nyttig ting om hvordan man sammenfatter alle planer af praksis når man forholder sig til ens egne tanker. I begyndelsen, så er man opmærksom på det mest iøjenfaldende, de negative tanker som “jeg vil”, eller “jeg vil ikke”. Hårde tanker. Første trin i praksis er at gøre det mere neutralt, ved bare at være opmærksom uden at vurdere. Det lyder meget som almindelig mindfulness træning, at være nærværende uden at vurdere. Men der er flere planer. Det næste er at hver gang man er opmærksom uden at vurdere, så vær venlig samtidig, blødgør det med loving kindness. Så er der mere. Hver gang man opdager at man ikke skelner og man er velvillig samtidigt, så giv slip på dualitet, så det bliver transcendental loving kindness. Så har man både hinayana, mahayana og vajrayana på en gang, i en almindelig væremåde. Det er ret fint. Almindelig mindfulness når ikke længere end første punkt. Men nu er de begyndt at snakke om kindfulness eller heartfulness, det må være nummer to. Jon Kabat-Zinn har virkelig også fået både Tsoknyi Rinpoche, Mingyur Rinpoche og Chökyi Nyima Rinpoche på nakken af sig over de sidste femten-tyve år.
Planerne er i din egen bevidsthed
Der er en ting til jeg godt vil sige. Det er at når vi hører ord som theravada, hinayana, mahayana eller vajrayana så lyder det oftest, enten som en undervisningspakke, eller nogen mennesker der levede før i tiden eller lever i dag et andet sted. Men Chökyi Nyima Rinpoche siger at det er alt sammen denne bevidsthed som enten er hinayana, mahayana eller vajrayana. Det er ikke undervisningen eller mennesker et andet sted. Det mest praktiske er at vi tager det personligt at den her bevidsthed lige nu kan opgraderes, fra at være almindelig, til hinayana. Til mahayana og vajrayana og beyond. Så det er ikke andre mennesker vi snakker om men bevidstheden selv.

Det var det jeg havde tænkt mig at sige. Nu kan vi sidde lidt sammen og drikke en kop te. Derefter kommer ti minutter hvor vi taler om hjemmearbejde og hvad vi bliver hørt i næste gang.
Hinayana blik
En anden ting er, at når man mediterer i hinayana, så kigger man altid 45 grader nedad. Kun når man står stille kigger man rundt. Når man går kigger man altid nedad, så kan man se hvor man træder. Gå roligt og velovervejet. Når blikket kigger ned bliver man ikke forstyrret af andre ting. Det skifter med Mahayana, der hæver man blikket og vajrayana, endnu højere. Men det bliver senere.

Når vi i næste måned gennemgår de tre dharmahjul og begynder at gå i detaljer med det første, der kan vi kun gå videre hvis vi har en smag for de indsigter vi ankommer til der. Det vil sige; altings ubestandighed, at forvirrede tilstande er smertefulde, at der ikke er noget ego eller en ejer at finde i oplevelsen og at når alt det falder bort, så er der totalt fred i bevidstheden. Det skal vi til at have lidt smag for, ikke bare på ide plan. Egoløshed er total vigtigt. Det er ikke noget man opnår, som i at først var der et ego, og så er der ikke. Det er noget vås. Der var aldrig noget, men det forekom som om der var. At jeget dør osv, det er noget pjat. Der var aldrig et rigtigt jeg. Men som merkat findes det. Det kan vi undersøge, når følelsen af “jeg” i en emotion kommer frem. Så kig nærmere på den, i stedet for at finde en undskyldning for den, bebrejde den eller give den oprejsning. Kig grundigt ind i hvad er virkeligheden i det her? Er det her virkeligt? Og så lad det falde til ro igen.
Forenkling og klarsyn – hinayana i to ord.
Hinayana meditation er meget intelligent. Det er ikke en øvelse i at slukke og være dum, hvilket er en af-art der måske præsenteres sådan i nogen grupper. Men rigtig hinayana træning er vipassana, indsigt. Man bruger shamata, kun som en platform, til at kunne se, intelligent og nøgternt hvad der er hvad, uden illusioner. Jeg vil sige, hinayana i to ord er: at forenkle sit liv i sin adfærd og at se klart og tydeligt hvad der er hvad. At være fri gennem forenkling og klarsyn. Det er ikke at kimse af. Chökyi Nyima Rinpoche siger ofte at der er mange dzogchen praktiserende der ikke engang har fattet hinayana planets indsigt. Det vil vi gerne undgå.