Introduktion til Bodhi Træning

Kort før Buddha forlod denne verden, blev han spurgt: “Når i fremtiden dharmaen udlægges generation efter generation, kan der komme forandringer, så hvordan kan man være sikker på, at det der undervises i, er i overensstemmelse med din lære?” Buddha sad han et stund til alle var tavse og så begyndte han at tale. “Når en udlægning af undervisning indeholder disse fire realiteter, så er den i overensstemmelse med min lære.” Så fortalte han, hvad de fire er. 

Den første er at alle sammensatte ting er ubestandige. Den næste er at alt hvad der er forbundet med selvcentrerede følelser, er smertefuldt. Den tredje er alt hvad vi oplever, al oplevelsesindhold, er shunyata, det vil sige hinsides antagelser, formodninger og forudfattede idéer. Og den sidste lyder at nirvana er fred. Nirvana betyder ikke, at man er blevet væk i en selvoptaget sindstilstand, men at have gået ud over selvcentrerede meninger og ud over fejlagtige anskuelser. Med andre ord; Virkeliggørelse er den endegyldige fred. Disse fire principper indeholder al undervisning. 

Jeg har hørt mange forklaringer på de fire sætninger fra forskellige mestre, hovedsagelig Chokyi Nyima Rinpoche, og også læst om dem. De er så dybe, og jeg ikke kan hævde, at jeg kan dække deres dybde tilstrækkeligt. Men efter bedste evne har jeg forsøgt at indbygge dem ind i et system, der hedder Bodhitræning, som inkluderer fartøjet for mennesker, fartøjet for guder, fartøjet for hinayana mentalitet og fartøjet for folk med ydre og indre Mahayana indstilling. Metodikken med at stille spørgsmål til personlig undersøgelse kommer fra min læremester, Tulku Urgyen.

Jeg er meget tilfreds med de resultater deltagerne han fremvist. Hvordan de er i stand til at give slip på den optagethed der kendetegner et almindeligt menneskeliv, optaget af det forbigående, det overfladiske, og være i stand til at hvile i sig selv og samtidig give plads til det åbne hjerte, så medmenneskelighed og godhed kommer frem. Godhed, kærlighed og følelse af ansvar for mere end én selv udfoldes samtidig med at selvoptagethed mindskes. Dermed bliver man et troværdigt, tillidsvækkende menneske og i stand til at være en guide for andre, for sin familie og for sine venner. Det foregår ikke ved at tro man er bedre end andre, men det skinner igennem ens ord, ens væremåde, ens ansigtsudtryk som en automatisk følgevirkning. Det er det, jeg kalder menneske-dharma eller fartøjet for mennesker. 

Når den godhed bliver givet endnu mere plads i det nuværende øjeblik ved at man indefra viger fra sit personlige territorium og åbner op, så udvides ens kærlighed, ansvarsfølelse, forståelse og medmenneskelighed. Den bliver meget, meget større og man arbejder med at fjerne grænser efterhånden som de opstår i ens bevidsthed. Det er dét der er nøglen til grænseløs kærlighed, glæde og upartiskhed, og lige præcis dét er essensen i gudedharma. Vi opdager at nuet indeholder en guddommelighed som er tilgængelig når som helst.

Denne opdagelse kan vi arbejde med på en meget praktisk måde, således at en kærlig og åbensindet væremåde, bliver større og større og oftere og oftere i vores daglige liv. Vi opdager, at det der føler kærlighed og det som er indsigtsfuldt forsvinder, hver gang vi kigger efter det. Personen — jeg, mig, mig selv — var der kun tilsyneladende, som et indtryk af en vanemæssig idé. Det kan vi alle opdage efterhånden, som vi kigger efter mange gange i løbet af en dag. 

Denne findeløshed, at vi ikke finder en personlig identitet udover bevidstheden, dét er selve essensen i Buddhas mindre fartøj, fordi brodden der sidder i enhver selvcentreret følelse, bliver trukket ud igen og igen og forsvinder sporløst. Med andre ord, vi er en centerløs, ejerløs, egoløs opmærksomhed, som er venligsindet og kærlig samtidig. 

Nu er vi parate til at gå videre til Buddhas større fartøj. Uden indsigt i findeløshed  kan det føles for tungt og uoverkommeligt at påtage sig ansvaret for mange mennesker, dyr og følende væsner. Det er meget bedre at have grundlaget på plads først. 

Når vi så begynder på Mahayana, Buddhas store fartøj, er det baseret på egoets findeløshed, på en direkte opdagelse af at der ikke er en personlig identitet, men på en åben bevidsthed. Med andre ord, det er dig selv, ikke som et ego-selv, men som en ejerløs og åben opmærksomhed, der er kærlig uden at være selvcentreret. 

Således kan vi begynde på den ægte vej for en bodhisattva og gennemgå fire kvaliteter som er tillidsvækkende for andre. At være givende, ikke kun med ting, men med sig selv, med sin tilværelse, med sin væren og med sine ressourcer, med sin forståelse, og ordentlig i adfærd og attitude. Villig til at tåle strabadser især at tåle dybere indsigt. 

Det er ikke nødvendigvis nemt at acceptere, at alt der opleves i virkeligheden hverken opstår eller forsvinder, men er som et spejlbillede i det indre spejl. Dette er den essentielle forståelse i Mind Only. Vi er villige til at fortsætte fordi der er inspiration og glæde. Vores beslutsomhed er ikke bygget på troen på illusioner, men på at det er muligt at opløse misforståelser og fejltagelser. Ikke bare i det her sind, men også i andres sind. Alle kan være med. 

Det er muligt at fortsætte i en rolig væren, der ikke kræver anstrengelse, men hvor træningen er, at hver gang vi afledes, bringer vi opmærksomheden tilbage. Ikke at vi sidder og koncentrerer os som en stiv pind, men som en kontinuerlig åbning hvor faste holdepunkter gradvis falder bort. Denne åbenhed bevirker, at vi kan se meget mere klart og tydeligt, hvad der er hvad. Det er dét der kaldes transcenderende indsigt, prajnaparamita. Vi går på den anden side af dualitet og dog er der stadigvæk en vågenhed, som opfatter, ikke bare sin egen natur, men også hvad som helst der forekommer. Sådan er essensen i Buddhas store fartøj, mahayana. Et menneske som gennemgår dette store fartøj er nu virkelig parat til at indtræde i alle Buddhaernes ubrydelige metoder, som hedder vajra fartøjet, vajrayana. 

Det er disse emner jeg underviser i under Bodhitræning forløbet, ikke fordi jeg er noget særligt, men fordi alle de metoder og forklaringer mine læremestre har givet, er meget effektive og virker for hvem som helst som ærligt anvender dem. Ikke for at blære mig eller selvhævdelse, jeg værdsætter virkelig, hvad dharma indsigt er og hvordan den påvirker det dualistiske sind. Dharma hjælper med at åbne en hånd, der har knyttet sig om sig selv. Det er ligesom at hjertechakraet fastholder nidkært sin egen identitet gennem uvidenhed og misforståelse, men det er muligt at åbne hånden op mere og mere. Det er sådan for alle mennesker, ikke bare for nogle få. Det burde derfor være en menneskeret at have adgang til den slags undervisning in frigørende indsigtsmetoder. 

Det er fuldstændig fint hvis du kun bruger dit liv på menneske dharma. Om du går videre til fartøjet for guder, er også fuldstændig fint. Hvis du tilmed går videre til forståelse af egoets findeløshed, er det simpelthen fortræffeligt, fordi det så er muligt at frigøres fra en forvirret måde at være til på. Og går du videre til Buddhas store fartøj er udbyttet endeløst. Tag mit ord for det. En endeløs gavn strømmer frem, ikke bare for dig selv, men for alle du kommer i kontakt med.