VAJRAYANA

Image

Dette forløb foregår på engelsk og kun for oprigtigt interesserede, som har færdiggjort almindelig Bodhitræning.

Når erfaringen med kærlighedens åbne rum er ofte og ægte. Når du har taget de forrige indsigter til hjertet - åben ejerløs kærlighed og nuets mulighed for at være fri. Når du er i stand til at huske det i din hverdag, er du klar til Vajrayana Bodhitræning.

I vajrayana metoder er der plads til at give slip på selv-alvorlige emotioner og faste ideer om virkeligheden. I stedet åbnes op for grænseløs kreativitet og det inderste potentiale for alles bedste. I vajrayana leger vi med form, lyd og essens, som om det er regnbuer. Denne direkte vej er særligt for åben-sindede mediterende.

Det er for dig, som aspirerer mod at virkeliggøre det afklarede og fuldt blomstrede sind allerede i dette liv. Vajrayana Bodhitræning er en del af den essentielle overførsel med instruktioner som gives ansigt til ansigt. Således har det foregået i årtusinder og sikrer en autentisk overførsel fra lærer til elev.

Undervisningen består af to hoveddele:

  • Transcenderende indsigt i virkelighedens natur

  • Vajrayanas ti hovedprincipper, ifølge Padmasambhava

Ved hjælp af Padmasambhavas befriende metoder til virkeliggørelse, afdækkes et autentisk grundlag for være rolig, kærlig og vågen i både medgang og modgang, liv og død. Dette integreres både gennem retreats og personlig hjemmetræning.

Der er ikke skriftlige hjemmeopgaver, men du opfordres til at skrive en privat dagbog, så du senere kan gennemlæse og forstå de indre forandringer, drømme og transformationer, du vil gennemgå.

På Vajrayana Bodhitræning mødes vi i 10 weekender over 16 måneder på Gomde,

sammen med online deltagere fra hele verden.

Gebyret er 11.000 kr for alle 10 weekender inklusiv mad og overnatninger.

Når du er optaget, får du et betalingslink.


24 - 26 november 2023

15 - 17 marts 2024

24 - 26 maj 2024

27 - 29 september 2024

Tilmelding er åben nu.

Det er ikke nødvendigt at sende en motiveret ansøgning, når du allerede har gennemført det første Bodhitræning. 

Send din tilmelding til vajrayana@bodhitraining.com.



"Jeg har fået overførslen fra Tulku Urgyen, den er mit inderste hjerteblod og vigtigste opnåelse. Mit ønske er, at du tager imod undervisningen med respekt og træner i den fra hjertet."

-- Erik Pema Kunsang